Skip to content
Christina Dueholm "Det er virkelig et unikt og gennemført koncept – og jeg er kæmpe fan."

Christina Dueholm "Det er virkelig et unikt og gennemført koncept – og jeg er kæmpe fan."

Christina besøgte os i Maj 2025 på vores laboratorie i Allerød. Læs med og kom tættere på Christinas personlige rutiner – og hvad det betyder at finde balancen mellem kaos og kærlighed i hverdagen

Navn: Christina Dueholm
Alder: 37
By: Charlottenlund
Hvem bor du med? Min mand og vores to børn
Hvad arbejder du med? Content creator

 

Christina, du er kendt for din varme, æstetiske stil – hvordan skaber du ro og balance i en travl hverdag?
For mig handler det om at tage sig tid til at stoppe op engang imellem og tænke over, hvordan jeg gerne vil bruge dagen – eller ugen. Det kan være at lade telefonen ligge om morgenen og lige lande i dagen, tage en gåtur, lave lidt pilates eller bare få ro på hovedet. Det lyder simpelt, men det gør en kæmpe forskel for mit mentale overskud.

Hvordan har din rolle som mor påvirket dine skønheds- og velværeritualer?
Jeg har faktisk altid holdt fast i mine ritualer – det har givet mig følelsen af stadig at have noget for mig selv. Det giver overskud og gør, at jeg føler mig som "mig", også midt i alt det praktiske. Men det må gerne gå lidt stærkt nogle dage, så rutinerne er blevet mere simple med årene – men stadig vigtige.


Dine følgere elsker din ærlige tilgang – hvad gør du selv, når du har brug for et øjeblik til dig selv?
Så prøver jeg at gå en tur, lave pilates eller få styr på min kalender og mail – bare det at skabe lidt overblik. Når min indbakke er tom, og der er nogenlunde ryddet op derhjemme, får jeg helt automatisk mere ro i hovedet. Det lykkes selvfølgelig langt fra altid, men jeg forsøger at prioritere det.


Dit hår er jo en stor del af din identitet – hvordan styler og plejer du det?
Jeg har altid gået meget op i mit hår – det kan jo nærmest være halvdelen af outfittet, haha. Jeg vasker det hver 2.-3. dag og styler det oftest lige efter vask, men retter det ofte til om morgenen med glattejern, krøllejern eller min Dyson Airwrap. Jeg bruger altid en god shampoo og balsam – og her er jeg virkelig blevet glad for LULAB. Jeg elsker, at produkterne er skræddersyet til mine behov og kan tilpasses, hvis mit hår ændrer sig eller får nye udfordringer.


Er der særlige hår- eller hovedbundsudfordringer, du har oplevet?
Ja, efter jeg begyndte at få balayage (afblegning), er mit hår blevet meget tørt i længderne. Samtidig kæmper jeg med tør hovedbund og vil også gerne have mere volumen og glans – så det virkelig fedt, at LULAB kan lave produkter, der tager hensyn til alt det på én gang.


Mange ser hårpleje som en vane – hvad gør det for dig, når du gør det til en oplevelse?
Jeg elsker, når en shampoo og balsam føles virkelig lækker i badet. Så bliver det en lille hverdagsluksus i stedet for bare noget, der skal klares. Det gør hele forskellen, når man glæder sig til at bruge sine produkter, synes jeg.


Har du et skønhedstip eller en lille hverdagsrutine, du ikke kan undvære?
Jeg er blevet ret stor fan af at sove med heatless curlers. Det er genialt, at man kan rulle håret op om aftenen og tage dem ud om morgenen – og så sidder det bare. For mig virker det bedst, når håret stadig er lidt varmt fra føntørring og sådan lidt "dampet". Så tager det hurtigere form. Jeg oplever også, at det afhænger af hvilken shampoo man har brugt, om håret tager ordentligt imod formen.


Hvilken respons får du ofte fra dine følgere, når du deler om velvære, selvforkælelse eller skønhed?
Hvem elsker ikke lidt skønhed og velvære i hverdagen? Jeg tror, vi er mange mødre, der kunne bruge lidt mere af det – så det plejer at falde i god jord, når det er noget, man kan spejle sig i og lade sig inspirere af.


Hvad håber du, dine følgere tager med sig fra dit samarbejde med LULAB – både ift. pleje og selvkærlighed?
Jeg håber, de opdager, hvor smart det er, at man kan customize sine egne hårprodukter præcis efter behov. Det er virkelig et unikt og gennemført koncept – og jeg er kæmpe fan. Der er noget for alle hårtyper og udfordringer, og det føles bare godt at vide, at produkterne er lavet til lige præcis dig.

Følg Christina her
- Instagram
- TikTok
- Youtube